Reference

Mellem kunst og menneske.

Jeg vil vove den påstand, at Gitte Skovmand i sit virke som kunstner, gør en lille smule op med sin branches samtid. En brugerstyret tid, hvor de fleste kunstinstitutioner har fokus på besøgstal, hvor kvalitet indimellem måles ud fra salgbarhed, og hvor kulturforbrugeren vurderer et værk ud fra, om det passer til sofaen hjemme i privaten. At samtiden har fokus på bredden, betyder ikke, at Gitte straks omskoler til en mere brugerstyret genre. Tværtimod, for hendes værker bør nærmere betegnes som modtager orienteret, og forskellen er at det er Gitte der styrer brugeren.
 
Gitte kendetegnes til dels ved, at hun til fulde mestrer en dristig palet, hvor de ordinære farvevalg lever side om side i skøn disharmoni med de mere skæve og syntetiske af slagsen. Også motivmæssigt set arbejdes der med kontraster, og i elektricitetsfeltet mellem disse modpoler kan beskueren opleve små aktive og nærmest omskiftelige ”fronter”, hvor ”kampen om værkets fortælling” konstant udkæmpes. Hendes åbenlyse evne til at ”aktivere” sine værker, kan delvist forklares ud fra hendes ihærdighed og arbejdsmoral i atelieret, men evnen udspringer i høj grad fra en udpræget social intelligens og en stor menneskelig forståelse. 
 
Fortællingerne i Gitte Skovmands værker åbner for tilværelsens usagte sandheder, sagte usandheder, følelser, håb, ønsker og livsmål. Alt sammen noget som de fleste kan relatere til, og som gør at beskueren føler sig set og hørt. Når kontakten mellem værket og beskueren først er opnået og nærværets gensidige tunnelsyn har udelukket alt andet, er der på magisk vis etableret kontakt. En kommunikation mellem kunst og menneske. 
Denne kommunikation er en af Gittes spidskompetencer, og den har en dannende effekt på sin omverden, da værkets fortælling præger den åbensindede iagttager gennem dennes ønske om at finde noget i værket der tiltaler dem personligt. Derfor griner vi sammen i Gittes værker, vi græder sammen og vi søger, famler, forvirres og finder vej sammen, i målet om at forstå hvad der er op og ned i den skrækindjagende og helt vidunderlige ruchebane kaldet livet. 

Et værk fra Gittes atelier er derfor ikke bare et stykke væghængt inventar der købes fordi det står godt til sofaen hjemme i stuen. Nej, man falder ganske uforberedt pladask for et Skovmand værk – og dernæst udskifter man sofaen!    

TEJN – 2019
Skulptør, Cand. Mag. – Kultur og Formidling